Flere ejere har efterspurgt mulighed for etablering af fiber-bredbånd i ejerforeningen. Bestyrelsen har været i dialog med Waoo, og de har tilbudt at indlægge fiber i lejlighederne, såfremt der kan tegnes minimum 4 abonnenter pr. ejendom.
Waoo tilbyder gratis oprettelse samt de to første måneder til 0 kr. Det er muligt at oprette internetforbindelse alene eller en kombination af internet og en tv-pakke.
Der er en bindingsperiode på 6 måneder. Det betyder, at vælger du den billigste internetforbindelse (20/20 Mbit), vil den samlede pris for bindingsperioden være 815 kr. Herefter kan abonnementet opsiges, og du beholder din fiber-installation.
Som medlem af ejerforeningen får du adgang til lavere priser på selve forbindelserne og mulighed for bedre tv-pakker.
Læs mere i brochuren, der bliver omdelt i alle postkasser én af dagene – eller i følgende PDF.
https://kridthusene.dk/wp-content/uploads/2019/03/Waoo-brochure.pdf
Er du interesseret i at få indlagt fiber i din lejlighed, så send en mail til fiber@kridthusene.dk – gerne senest 10. april 2019