Arbejdsdag 8. september

Lørdag den 8. september kl. 10.00 afholder ejerforeningen den årlige arbejdsdag, hvor vi bruger et par timer i (forhåbentligt) hyggeligt selskab på diverse praktiske opgaver i og omkring vores bygninger. Vi mødes ved indgangen til nr. 1.

Bestyrelsen planlægger blandt andet maling af vores skure. Har du forslag til andre opgaver, som du mener bør udføres på arbejdsdagen, så meld dem ind på foreningens Facebook-side eller giv besked til én fra bestyrelsen.

Vi håber på deltagelse fra så mange som muligt. Som sædvanlig vil der blive opkrævet 300 kr. fra lejligheder, som ikke deltager med mindst 1 person.

Ibrugtagning af molokken

Fra søndag den 22. april overgår vi til at benytte vores nye affaldsmolok. Fra den dato skal vi alle til at sortere vores affald i henholdsvis dagrenovation, papir/pap, plast/metal og glas. Molokken er dimensioneret efter, at vi er gode til at sortere affaldet, og ikke blot kaster alt i dagrenovation. Ud over at være en god løsning for miljøet, gavner det også foreningens økonomi, hver gang vi sorterer.

Inden ibrugtagningen vil der omdelt en sorteringsguide til alle lejligheder, ligesom der vil blive omdelt en nøgle til molokken.

Containerne må ikke benyttes efter 22. april.

Nye tider – Nye containere

Ejerforeningen har i dag fået nye affaldscontainere, hvilket betyder, at vi har omarrangeret i affaldsrummene.

Det sker som følge af, at vi overgår til 14-dages tømning, og derfor har brug for mere kapacitet. Der kan lige akkurat klemmes tre 660 liters containere ind i hvert affaldsrum. Adgangen til de to inderste er ikke den bedste, men eneste løsning pt. Opdager du, at den forreste container fyldt, så vær en god nabo og byt den ud med én af de tomme!

Bestyrelsen arbejder på, at vi får etableret nedgravningscontainere et passende sted. Men foreløbig hænger vi altså på containerne.

De to små containere, som nu står ude ved hækken, vil blive afhentet på et tidspunkt. De må IKKE benyttes!

Er der farvede strips på din cykel?

Tiden er kommet til at få fjernet ejerløse cykler i vores cykelstativer.

Ved vores arbejdsdag i lørdags blev der derfor påsat røde og gule strips på alle cykler i stativerne.

Har du en cykel stående, som har fået påsat strips, så sørg for at fjerne dem INDEN den 14. oktober.

Herefter vil cykler med disse strips blive betragtet som herreløse og vil blive kørt bort.

Ny leverandør af haveservice og rengøring

Fra uge 31 har ejerforeningen indgået aftale med Solsidens Ejendomsservice om fremtidig pasning af have og rengøring af opgangene.

Skiftet sker som følge af, at TAMU har valgt at nedlægge deres afdeling for “Byg og vedligeholdelse” i Nørresundby og dermed har opsagt alle aftaler.

Bestyrelsen glæder sig til, at Solsidens Ejendomsservice tager over og får sat skik på haven igen.